<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd">
    <channel>
        <itunes:owner>
            <itunes:name>Gyldendal Naturfag</itunes:name>
            <itunes:email>GUTO@gyldendal.dk</itunes:email>
        </itunes:owner>
        <title>Gyldendal Naturfag</title>
        <link>https://naturfag.videomarketingplatform.co</link>
        <description></description>
        <language>da-dk</language>
        <generator>Visualplatform</generator>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
        <itunes:type>episodic</itunes:type>
        <itunes:explicit>no</itunes:explicit>
        <itunes:image href="https://naturfag.videomarketingplatform.co/files/rv0.0/sitelogo.gif"/>
        <image>
            <url>https://naturfag.videomarketingplatform.co/files/rv0.0/sitelogo.gif</url>
            <title>Gyldendal Naturfag</title>
            <link>https://naturfag.videomarketingplatform.co</link>
        </image>
        <atom:link rel="self" href="https://naturfag.videomarketingplatform.co/audiopodcast/tag/naturfag i ørerne"/>
        <atom:link rel="next" href="https://naturfag.videomarketingplatform.co/audiopodcast/tag/naturfag i ørerne?tag=naturfag+i+%c3%b8rerne&amp;p=2&amp;podcast%5fp=t&amp;https="/>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968555/89782928/a6abb61b97710ab6f01fe36872cb596c/audio/podcast/89782928-4-audio.mp3" type="audio/mp3" length="11098208"/>
            <title>Hvordan kan man fjerne plastik fra havene?</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/hvordan-kan-man-fjerne-plastik-fra-1</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;div&gt;Prøv at forestille dig, det er en dejlig sommerdag, og du bader ved havet. Men hvad er nu det, det er en gammel plastikpose, der rammer dine ben. Hvordan er den mon endt her? Hvor kommer al den plastik, der er i havene fra? Her burde være fuld af liv, men mange steder er der mere plastik, end der er planter og dyr. Der må gøres noget! Lyt til historien om&amp;nbsp;Boyan Slat, som har en genial idé til at fjerne plastik i havene.&lt;br&gt;Foto:&amp;nbsp;richcarey&amp;nbsp;/ Getty Images&lt;/div&gt;&lt;div&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indledende spørgsmål indtalt af: Mattis&amp;nbsp;Arnfeldt Nordlunde&lt;br&gt;Indtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal&lt;/div&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/hvordan-kan-man-fjerne-plastik-fra-1"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968555/89782928/a6abb61b97710ab6f01fe36872cb596c/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/89782928</guid>
            <pubDate>Fri, 20 Oct 2023 11:55:47 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Prøv at forestille dig, det er en dejlig sommerdag, og du bader ved havet. Men hvad er nu det, det er en gammel plastikpose, der rammer dine ben. Hvordan er den mon endt her? Hvor kommer al den plastik, der er i havene fra? Her burde være fuld af liv, men mange steder er der mere plastik, end der er planter og dyr. Der må gøres noget! Lyt til historien omBoyan Slat, som har en genial idé til at fjerne plastik i havene.Foto:richcarey/ Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: MattisArnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Prøv at forestille dig, det er en dejlig sommerdag, og du bader ved havet. Men hvad er nu det, det er en gammel plastikpose, der rammer dine ben. Hvordan er den mon endt her? Hvor kommer al den plastik, der er i havene fra? Her burde være fuld af...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>11:34</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968555/89782928/a6abb61b97710ab6f01fe36872cb596c/standard/download-4-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Boyan Slat</category>
            <category>forurening</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>naturfag i ørerne - mini</category>
            <category>Natur og teknologi</category>
            <category>plastik</category>
            <category>plastik i havene</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968571/84768668/395137a28f1390ce2260525c3370a541/audio/podcast/84768668-11-audio.mp3" type="audio/mp3" length="21174368"/>
            <title>Mary Anning</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/mary-anning-1</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Lyt til historien om Mary Anning – en af verdens største
fossiljægere i sin tid. Med sine fund af fossile fortidsdyr som svaneøgle og
flyveøgle, var hun med til at ændre forståelsen af, at alt liv er skabt helt
perfekt uden chance for at uddø. Hendes fund var også med til at bane vejen for
Charles Darwins evolutionsteori, som han fremlagde 12 år efter hendes død i
1847.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;&lt;p&gt;Foto:&amp;nbsp;Natural History Museum, Londonscience Photo Library/Ritzau Scanpix&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen&lt;br&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/mary-anning-1"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968571/84768668/395137a28f1390ce2260525c3370a541/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/84768668</guid>
            <pubDate>Wed, 22 Mar 2023 08:04:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Lyt til historien om Mary Anning – en af verdens største
fossiljægere i sin tid. Med sine fund af fossile fortidsdyr som svaneøgle og
flyveøgle, var hun med til at ændre forståelsen af, at alt liv er skabt helt
perfekt uden chance for at uddø. Hendes fund var også med til at bane vejen for
Charles Darwins evolutionsteori, som han fremlagde 12 år efter hendes død i
1847. Foto:Natural History Museum, Londonscience Photo Library/Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Lyt til historien om Mary Anning – en af verdens største
fossiljægere i sin tid. Med sine fund af fossile fortidsdyr som svaneøgle og
flyveøgle, var hun med til at ændre forståelsen af, at alt liv er skabt helt
perfekt uden chance for at uddø....</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>22:03</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968571/84768668/395137a28f1390ce2260525c3370a541/standard/download-11-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Biologi</category>
            <category>Fossil</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>Historisk podcast</category>
            <category>Mary Anning</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968561/82539150/f7352569aed9b86d78eab8d40c5ebc6d/audio/podcast/82539150-10-audio.mp3" type="audio/mp3" length="21710609"/>
            <title>Marie Hammer</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/marie-hammer-1</link>
            <description>&lt;p&gt;Lyt til historien om Marie Hammer – en dansk biolog og husmor, som ved hjælp af bittesmå mosmider beviste, at jordens kontinenter engang hang sammen i et stort superkontinent&amp;nbsp;–&amp;nbsp;Pangæa.&lt;br&gt;Foto:&amp;nbsp;Wikipedia/Knud Rasmussen&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen&lt;br&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/marie-hammer-1"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968561/82539150/f7352569aed9b86d78eab8d40c5ebc6d/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/82539150</guid>
            <pubDate>Fri, 13 Jan 2023 10:35:16 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Lyt til historien om Marie Hammer – en dansk biolog og husmor, som ved hjælp af bittesmå mosmider beviste, at jordens kontinenter engang hang sammen i et stort superkontinent–Pangæa.Foto:Wikipedia/Knud RasmussenSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Lyt til historien om Marie Hammer – en dansk biolog og husmor, som ved hjælp af bittesmå mosmider beviste, at jordens kontinenter engang hang sammen i et stort superkontinent–Pangæa.Foto:Wikipedia/Knud RasmussenSkrevet af: Ina Fischer...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>22:37</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968561/82539150/f7352569aed9b86d78eab8d40c5ebc6d/standard/download-10-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Biologi</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>geografi</category>
            <category>Kontinentaldrift</category>
            <category>Marie Hammer</category>
            <category>Mosmider</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>Pangæa</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968566/79592174/97059744c06130265b6a0607d22ef4c8/audio/podcast/79592174-7-audio.mp3" type="audio/mp3" length="12622505"/>
            <title>Biodiversitet</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/biodiversitet</link>
            <description>&lt;p&gt;Vi står midt i en biodiversitetskrise. Men hvad betyder biodiversitet, og hvordan ser det egentlig ud med biodiversiteten i Danmark? &lt;br&gt;&lt;p&gt;I podcasten kan du bl.a. høre Vicky Knudsen fortælle om den danske&amp;nbsp;biodiversitet, og hvorfor mere vild natur kan hjælpe biodiversiteten på vej.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Foto:&amp;nbsp;Ivan Marjanovic/Getty Images&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen&lt;br&gt;Tak til: Vicky Knudsen og Morten DD&lt;/p&gt;&lt;br&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/biodiversitet"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968566/79592174/97059744c06130265b6a0607d22ef4c8/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/79592174</guid>
            <pubDate>Wed, 12 Oct 2022 14:43:28 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Vi står midt i en biodiversitetskrise. Men hvad betyder biodiversitet, og hvordan ser det egentlig ud med biodiversiteten i Danmark? I podcasten kan du bl.a. høre Vicky Knudsen fortælle om den danskebiodiversitet, og hvorfor mere vild natur kan hjælpe biodiversiteten på vej.

Foto:Ivan Marjanovic/Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard HansenTak til: Vicky Knudsen og Morten DD</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Vi står midt i en biodiversitetskrise. Men hvad betyder biodiversitet, og hvordan ser det egentlig ud med biodiversiteten i Danmark? I podcasten kan du bl.a. høre Vicky Knudsen fortælle om den danskebiodiversitet, og hvorfor mere vild natur kan...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>13:09</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968566/79592174/97059744c06130265b6a0607d22ef4c8/standard/download-7-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Biodiversitet</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>Naturfag i ørerne</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968570/76940093/f01c5262361b652bd1cc3f0d490aaec3/audio/podcast/76940093-4-audio.mp3" type="audio/mp3" length="16684650"/>
            <title>Tilbage til istiden</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/tilbage-til-istiden</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Under Weichsel-istiden var Danmark flere gange dækket
af store gletsjere. Disse gletsjere har været med til at danne det landskab, vi
ser i dag. &lt;span&gt;&lt;br&gt;
I podcasten vil du blive&amp;nbsp;klogere på, hvordan Danmark så&amp;nbsp;ud under Weichsel-istiden. Du vil også høre om de&amp;nbsp;dyr, der levede i og omkring Danmark, og hvorfor man
egentlig ved så meget om fx mammutter og uldhåret næsehorn, som for længst er uddød.
&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Foto: Getty Images/Science Photo Library - LEONELLO CALVETTI&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Frederik Boris Otto&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/tilbage-til-istiden"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968570/76940093/f01c5262361b652bd1cc3f0d490aaec3/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/76940093</guid>
            <pubDate>Mon, 22 Aug 2022 11:51:30 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Under Weichsel-istiden var Danmark flere gange dækket
af store gletsjere. Disse gletsjere har været med til at danne det landskab, vi
ser i dag. 
I podcasten vil du bliveklogere på, hvordan Danmark såud under Weichsel-istiden. Du vil også høre om dedyr, der levede i og omkring Danmark, og hvorfor man
egentlig ved så meget om fx mammutter og uldhåret næsehorn, som for længst er uddød.
Foto: Getty Images/Science Photo Library - LEONELLO CALVETTISkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Frederik Boris Otto</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Under Weichsel-istiden var Danmark flere gange dækket
af store gletsjere. Disse gletsjere har været med til at danne det landskab, vi
ser i dag. 
I podcasten vil du bliveklogere på, hvordan Danmark såud under Weichsel-istiden. Du vil også høre om...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>17:23</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968570/76940093/f01c5262361b652bd1cc3f0d490aaec3/standard/download-4-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>istid</category>
            <category>Landskabsdannelse</category>
            <category>mammut</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>Weichel istid</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968559/75700122/dd35c00a4fe22cfff387ea261c07227e/audio/podcast/75700122-4-audio.mp3" type="audio/mp3" length="15518544"/>
            <title>Niels Bohr og atomet</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/niels-bohr-og-atomet</link>
            <description>&lt;p&gt;De fleste kender nok den danske fysiker Niels Bohr. Men Niels Bohr er ikke bare berømt i Danmark, han er er en af de største videnskabsfolk, der nogensinde har levet.
&lt;p&gt;Niels Bohr fremsatte teorien om atomets struktur og kvantemekanikken og modtog i 1922 Nobelprisen for bl.a. hans fortolkning af det periodiske system.&lt;br&gt;
Albert Einstein udtaler, at Niels Bohrs atommodel er en af verdens største opdagelser.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Lyt til den fascinerende fortælling om Niels Bohr og den særlige ånd og stemning, som var omkring ham.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Foto: Gyldendals Billedbibliotek&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Frederik Boris Otto&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/niels-bohr-og-atomet"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968559/75700122/dd35c00a4fe22cfff387ea261c07227e/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/75700122</guid>
            <pubDate>Fri, 06 May 2022 13:41:34 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>De fleste kender nok den danske fysiker Niels Bohr. Men Niels Bohr er ikke bare berømt i Danmark, han er er en af de største videnskabsfolk, der nogensinde har levet.
Niels Bohr fremsatte teorien om atomets struktur og kvantemekanikken og modtog i 1922 Nobelprisen for bl.a. hans fortolkning af det periodiske system.
Albert Einstein udtaler, at Niels Bohrs atommodel er en af verdens største opdagelser.
Lyt til den fascinerende fortælling om Niels Bohr og den særlige ånd og stemning, som var omkring ham.
Foto: Gyldendals BilledbibliotekSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal MedieRedigeret af: Frederik Boris Otto</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>De fleste kender nok den danske fysiker Niels Bohr. Men Niels Bohr er ikke bare berømt i Danmark, han er er en af de største videnskabsfolk, der nogensinde har levet.
Niels Bohr fremsatte teorien om atomets struktur og kvantemekanikken og modtog i...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>16:10</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968559/75700122/dd35c00a4fe22cfff387ea261c07227e/standard/download-4-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>atomet</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>niels bohr</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968567/74118223/62dce0388f3098d4f6b6cf52010f69f0/audio/podcast/74118223-6-audio.mp3" type="audio/mp3" length="16741188"/>
            <title>Charles Darwin</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/charles-darwin</link>
            <description>&lt;p&gt;Hvem fandt egentlig ud af, at mennesker er i familie med aberne, og hvad er naturlig udvælgelse? Charles Darwin er måske den mest betydningsfulde forsker inden for moderne biologis udvikling - for det var netop ham, der fandt ud af, at alle levende og uddøde arter er i familie med hinanden. Hør historien om, hvordan Darwin kom frem til sin revolutionerende teori om evolution og naturlig udvælgelse, og hvordan det ændrede den måde, vi opfatter og forstår livets udvikling på.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Foto: Mary Evans Photograph from The Natural History Museum Collection/Ritzau Scanpix&lt;br&gt;&lt;p&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Indtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie&lt;/p&gt;&lt;br&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/charles-darwin"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968567/74118223/62dce0388f3098d4f6b6cf52010f69f0/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/74118223</guid>
            <pubDate>Thu, 10 Feb 2022 15:46:51 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Hvem fandt egentlig ud af, at mennesker er i familie med aberne, og hvad er naturlig udvælgelse? Charles Darwin er måske den mest betydningsfulde forsker inden for moderne biologis udvikling - for det var netop ham, der fandt ud af, at alle levende og uddøde arter er i familie med hinanden. Hør historien om, hvordan Darwin kom frem til sin revolutionerende teori om evolution og naturlig udvælgelse, og hvordan det ændrede den måde, vi opfatter og forstår livets udvikling på.Foto: Mary Evans Photograph from The Natural History Museum Collection/Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Hvem fandt egentlig ud af, at mennesker er i familie med aberne, og hvad er naturlig udvælgelse? Charles Darwin er måske den mest betydningsfulde forsker inden for moderne biologis udvikling - for det var netop ham, der fandt ud af, at alle...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>17:18</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968567/74118223/62dce0388f3098d4f6b6cf52010f69f0/standard/download-6-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Arternes oprindelse</category>
            <category>Darwin</category>
            <category>Evoluiotion</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>Naturlig selektion</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968578/74111946/927e05da0360cfbfd759d67199188a1e/audio/podcast/74111946-7-audio.mp3" type="audio/mp3" length="15822806"/>
            <title>Inge Lehmann og Jordens indre</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/inge-lehmann-og-jordens-indre</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Hør den fascinerende historie om den danske&amp;nbsp;seismolog Inge Lehmann, som gennem&amp;nbsp;jordskælvsdata
beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det danske videnskabelige miljø i Danmark op. Men trods det, vil det videnskabelige miljø ikke&amp;nbsp;optage hende som medlem i Videnskabernes Selskab.... blot fordi hun var kvinde.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Foto: Polfoto/ Ritzau Scanpix&lt;br&gt;Skrevet af: Ina Fischer Andersen&lt;br&gt;Indtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal Medie&lt;br&gt;Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/inge-lehmann-og-jordens-indre"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968578/74111946/927e05da0360cfbfd759d67199188a1e/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/74111946</guid>
            <pubDate>Tue, 08 Feb 2022 15:52:59 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Hør den fascinerende historie om den danskeseismolog Inge Lehmann, som gennemjordskælvsdata
beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det danske videnskabelige miljø i Danmark op. Men trods det, vil det videnskabelige miljø ikkeoptage hende som medlem i Videnskabernes Selskab.... blot fordi hun var kvinde.Foto: Polfoto/ Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Hør den fascinerende historie om den danskeseismolog Inge Lehmann, som gennemjordskælvsdata
beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>16:37</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/64968578/74111946/927e05da0360cfbfd759d67199188a1e/standard/download-7-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Dansk seismolog</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>Inge Lehmann</category>
            <category>Jordens faste indre kerne</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543322/59822360/6ef3ccb271107bb34541c9382746c081/audio/podcast/59822360-6-audio.mp3" type="audio/mp3" length="10052430"/>
            <title>Greta Thunberg</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/greta-thunberg</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;&lt;a&gt;Forestil dig, at du blev så
rasende over noget, der skete ude i verden, at du tænkte – nu kan det være nok!&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Du valgte at pjække fra skole, sætte
dig ned foran Folketinget og strejke for din sag helt alene. &lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Dette er historien om den svenske
klimaaktivist Greta Thunberg, der på rekordtid er gået fra at være skolepige
til at blive talerør for verdens børn og unge i kampen mod klimaforandringer. &lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Det er også historien om, at ingen er
for lille til at gøre en forskel.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;i&gt;Forfatter:
Ina Fischer Andersen&amp;nbsp;&lt;/i&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;i&gt;Indtalt af: Johanne Hansen&lt;/i&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;





















&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;i&gt;Redigeret af: Frederik Boris Otto&lt;/i&gt;&lt;/p&gt;&lt;div&gt;&lt;div&gt;&lt;div&gt;

&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;

&lt;/div&gt;

&lt;/div&gt;

&lt;/div&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/greta-thunberg"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543322/59822360/6ef3ccb271107bb34541c9382746c081/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/59822360</guid>
            <pubDate>Mon, 27 Jan 2020 16:26:06 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig, at du blev så
rasende over noget, der skete ude i verden, at du tænkte – nu kan det være nok!

Du valgte at pjække fra skole, sætte
dig ned foran Folketinget og strejke for din sag helt alene. 

Dette er historien om den svenske
klimaaktivist Greta Thunberg, der på rekordtid er gået fra at være skolepige
til at blive talerør for verdens børn og unge i kampen mod klimaforandringer. 

Det er også historien om, at ingen er
for lille til at gøre en forskel.Forfatter:
Ina Fischer AndersenIndtalt af: Johanne Hansen





















Redigeret af: Frederik Boris Otto







</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig, at du blev så
rasende over noget, der skete ude i verden, at du tænkte – nu kan det være nok!

Du valgte at pjække fra skole, sætte
dig ned foran Folketinget og strejke for din sag helt alene. 

Dette er historien om den svenske...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>10:28</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543322/59822360/6ef3ccb271107bb34541c9382746c081/standard/download-6-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>greta</category>
            <category>klima</category>
            <category>natur</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>thunberg</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048162/066461e5f4a01c44cea8dc5d8a805069/audio/podcast/56048162-8-audio.mp3" type="audio/mp3" length="10145865"/>
            <title>Marie Curie</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/marie-curie</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;div&gt;Marie Curie´s liv var fascinerende. Hun var den første kvinde nogensinde, der fik en Nobelpris. Og hun var den første i verden, der fik en Nobelpris to gange – først i fysik og siden i kemi. Marie Curie voksede op i et land, hvor det var forbudt for kvinder at studere på universitetet. Men Marie fandt en udvej. Hun lavede en pagt med sin søster. De to skulle hjælpe hinanden med at få deres drømme opfyldt.&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;i&gt;Forfatter: Ina Fischer Andersen&lt;/i&gt;&lt;br&gt;&lt;/div&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/marie-curie"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048162/066461e5f4a01c44cea8dc5d8a805069/standard/download-8-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/56048162</guid>
            <pubDate>Wed, 09 Oct 2019 09:54:49 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Marie Curie´s liv var fascinerende. Hun var den første kvinde nogensinde, der fik en Nobelpris. Og hun var den første i verden, der fik en Nobelpris to gange – først i fysik og siden i kemi. Marie Curie voksede op i et land, hvor det var forbudt for kvinder at studere på universitetet. Men Marie fandt en udvej. Hun lavede en pagt med sin søster. De to skulle hjælpe hinanden med at få deres drømme opfyldt.Forfatter: Ina Fischer Andersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Marie Curie´s liv var fascinerende. Hun var den første kvinde nogensinde, der fik en Nobelpris. Og hun var den første i verden, der fik en Nobelpris to gange – først i fysik og siden i kemi. Marie Curie voksede op i et land, hvor det var forbudt...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>10:34</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048162/066461e5f4a01c44cea8dc5d8a805069/standard/download-8-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>fysik</category>
            <category>kemi</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>nobelpris</category>
            <category>radioaktivitet</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048203/efd2a4a9e4fb744d1290e2d1883b1547/audio/podcast/56048203-8-audio.mp3" type="audio/mp3" length="17012098"/>
            <title>Månelandingen</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/manelandingen</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;div&gt;Forestil dig, at du sidder i toppen af en 111 meter høj raket - i et lille, klaustrofobisk rumskib sammen med to andre. Du bliver skudt ud i rummet med enorm fart og flyver i dit rumskib de næste otte dage for at komme til Månen og tilbage igen. Lige præcis dét var virkeligheden for de tre astronauter, der i 1969 drog afsted på den første månelanding - en ufattelig mission, som verden aldrig havde set magen til. Apollo 11' hed den.&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;i&gt;Forfatter: Ina Fischer Andersen&lt;/i&gt;&lt;br&gt;&lt;/div&gt;&lt;div&gt;&lt;br&gt;&lt;/div&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/manelandingen"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048203/efd2a4a9e4fb744d1290e2d1883b1547/standard/download-8-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/56048203</guid>
            <pubDate>Wed, 09 Oct 2019 09:54:42 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig, at du sidder i toppen af en 111 meter høj raket - i et lille, klaustrofobisk rumskib sammen med to andre. Du bliver skudt ud i rummet med enorm fart og flyver i dit rumskib de næste otte dage for at komme til Månen og tilbage igen. Lige præcis dét var virkeligheden for de tre astronauter, der i 1969 drog afsted på den første månelanding - en ufattelig mission, som verden aldrig havde set magen til. Apollo 11' hed den.Forfatter: Ina Fischer Andersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig, at du sidder i toppen af en 111 meter høj raket - i et lille, klaustrofobisk rumskib sammen med to andre. Du bliver skudt ud i rummet med enorm fart og flyver i dit rumskib de næste otte dage for at komme til Månen og tilbage igen....</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>17:43</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543330/56048203/efd2a4a9e4fb744d1290e2d1883b1547/standard/download-8-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>apollo</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>månelanding</category>
            <category>månen</category>
            <category>nasa</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>raket</category>
            <category>rummet</category>
            <category>rumraket</category>
            <category>rumrejse</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543315/56048239/7e2d5b837bafd63b7084d889e4f9d3f6/audio/podcast/56048239-10-audio.mp3" type="audio/mp3" length="10090276"/>
            <title>Vaccinens Historie</title>
            <link>http://naturfag.videomarketingplatform.co/vaccinens-historie</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;&lt;span&gt;Forestil dig, at du lever i en tid,
hvor farlige epidemier rammer landet, og folk dør som &lt;a&gt;fluer.&amp;nbsp;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;Børnene og de svage bliver hårdest
ramt, men ingen kan vide sig sikre.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Forestil dig nu, at du kan redde
mennesker fra kopper og andre dødsensfarlige sygdomme, fordi du opdager en helt ny metode, der forhindrer
folk i at blive syge.&lt;br&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Med din nye revolutionerende opdagelse
ændrer du verdens gang.&lt;br&gt;&lt;i&gt;&lt;br&gt;Forfatter: Ina Fischer Andersen&lt;/i&gt;&lt;/p&gt;&lt;div&gt;&lt;div&gt;&lt;div&gt;

&lt;/div&gt;

&lt;/div&gt;

&lt;/div&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/vaccinens-historie"&gt;&lt;img src="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543315/56048239/7e2d5b837bafd63b7084d889e4f9d3f6/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://naturfag.videomarketingplatform.co/photo/56048239</guid>
            <pubDate>Tue, 01 Oct 2019 10:10:26 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig, at du lever i en tid,
hvor farlige epidemier rammer landet, og folk dør som fluer.Børnene og de svage bliver hårdest
ramt, men ingen kan vide sig sikre.

Forestil dig nu, at du kan redde
mennesker fra kopper og andre dødsensfarlige sygdomme, fordi du opdager en helt ny metode, der forhindrer
folk i at blive syge.

Med din nye revolutionerende opdagelse
ændrer du verdens gang.Forfatter: Ina Fischer Andersen





</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig, at du lever i en tid,
hvor farlige epidemier rammer landet, og folk dør som fluer.Børnene og de svage bliver hårdest
ramt, men ingen kan vide sig sikre.

Forestil dig nu, at du kan redde
mennesker fra kopper og andre dødsensfarlige...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Gyldendal Naturfag</itunes:author>
            <itunes:duration>10:31</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://naturfag.videomarketingplatform.co/49543315/56048239/7e2d5b837bafd63b7084d889e4f9d3f6/standard/download-10-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>biologi</category>
            <category>Fra 'Gyldendal Naturfag'</category>
            <category>naturfag i ørerne</category>
            <category>vaccination</category>
        </item>
    </channel>
</rss>
